Forside > Politi og Beredskab > FANGET PÅ POLITIETS KAMERA

FANGET PÅ POLITIETS KAMERA

På foredraget “Fanget på politiets kamera – et indblik i danskernes trafikkultur” fortæller politiassistent Christian Berthelsen, hvordan vi danskere opfører os i trafikken. Hvorfor det kan gå galt og hvor hovedløst nogle trafikanter kører.

Med klip fra det meget sete tv-programmet “Fanget på Politiets Kamera” viser Christian Berthelsen eksempler fra politiets egne optagelser. Det er eksempler på for høj fart, kørsel med narko eller sprit i blodet, uopmærksomhed og andre former for vanvidskørsel.

– Ofte er det mere held end forstand, at der ikke sker flere ulykker i trafikken, og jeg bliver rystet, når jeg ser hvad bilisterne laver bag rattet, fortæller Christian Berthelsen som jævnligt er i tv i fx Go Morgen Danmark, TV2/Lorry og Kanal 5. Han er også kendt fra bogen, Vejen til Vrede, hvor også Vlado Lentz fra tv-programmet Politijagt er med.

Med en folkelig approach og uden løftet pegefinger går han i kødet på danskerne, og fortæller hvorfor han finder sit arbejde så vigtigt.

Foredraget er bygget op med plads til dialog, debat og publikumsindragelse. Desuden kan foredraget bookes med journalist og forfatter Stine Bolther, som har interviewet Christian Berthelsen til det populære tv-program.

 

Læs mere om tv-programmet her

Foredragsholder

Emner