Forside > Nyheder > NY BOG: OPKLARET

NY BOG: OPKLARET

Opklaret

I morgen udkommer bogen OPKLARET – Drabschefens Erindringer. Bogen er en biografi om drabschef ved Københavns Politi Jens Møller Jensen.

Han har oplevet flere mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, og terrorangreb i København er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare.

I bogen ’Opklaret’ fortæller han detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.

Uddrag fra forordet:

Krimiforfatter Jesper Stein sagde på samme messe (Krimimessen i Horsens, red):

“Vi lever i et land præget af tryghed og lykke. Vi føler os kun afhængige af politiet og lægerne. Det er dem, der skal passe på os, fordi trusler mod vores krop og private ejendom er det eneste, der kan gøre os panikangste.”

Det er netop af disse grunde, at jeg har valgt at udgive en bog med et mindre udpluk af de mange sager, jeg har været med til at efterforske gennem mine 37 år i Dansk Politi.

Jeg ønsker at bidrage til at tegne et retvisende billede af disse grove forbrydelser, så læserne ikke kun kender dem fra medierne, og jeg vil gerne være med til at mane befolkningens ofte unødvendige frygt for vold og kriminalitet i jorden.

Bogen udkommer på Politikens Forlag og er skrevet i samarbejde med True Crime Agencys Stine Bolther. Det er hendes 7. bogudgivelse.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.