Forside > Foredragsholdere > Thea Pedersen
Thea Pedersen

CV

f. 1977), selvstændig journalist og fotograf med fokus på verdens brændpunkter, hvor hun dækker krige, konflikter og humanitære katastrofer. Tidligere USA-korrespondent (2013-2015) for Ekstra Bladet, bosiddende i Irak (2017-2022) og fra 2022-2024 fast korrespondent for Jyllands-Posten i Ukraine, hvorfra hun i dag rapporterer for en bred vifte af medier.
Prisbelønnet for sine fotos fra krigszonerne, og i 2022 Cavlingnomineret for dokumentaren Metoo – Sexisme Bag Skærmen.
Udgivelser
Har indenfor true crime udgivet bøgerne:
I lovens navn (2021) med tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen,
Mine 30 år som livvagt (2022) med tidligere livvagt Torben Vigh,
Min kamp for retfærdighed (2024) med den dansk-amerikanske forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen, der kæmper for uskyldigt dømte i USA.
Fra krigszonen udkom hun i 2024 med fotobogen Fragmenter – et fotografisk vidnesbyrd fra Ukraine. Senest har hun udgivet Tordenenheden – mod, broderskab og overlevelse i Ukraine-krigen (2026), hvori hun følger en ukrainsk soldaterenhed igennem fire år.

Thea Pedersen

Journalist og fotograf

Journalist, fotograf og forfatter Thea Pedersen har i de sidste ti år haft verdens brændpunkter som arbejdsområde.
Tidligere bosiddende i Irak har hun som selvstændig korrespondent i en længere årrække rapporteret fra krigen imod Islamisk Stat i Mosul og Raqqa samt efterdønningerne af det knuste kalifat fra fængsler og fangelejre i Syrien for både danske og internationale medier.
Hun har desuden dækket den humanitære sultkatastrofe i Yemen, samt Talibans genopståen i Afghanistan.

Siden 2022 har hun fulgt og dækket den russiske fuldskalainvasion i Ukraine. De første år som fast korrespondent for Jyllands-Posten og siden for en bred vifte af medier, hvor hun har rapporteret fra frontlinjer, fangelejre, hospitaler og befriede landsbyer i både ord og billeder – og altid med mennesker i centrum.

Thea Pedersen er tidligere kriminal- og retsreporter på Ekstra Bladet, og arbejder i dag også som tilrettelægger og podcastvært indenfor true crime.

Kan også bookes til udstilling af sine fotos, som anmelder, interviewer, moderator og lign.

Foredrag

KRIGENS KVINDER

Mød krigens kvinder fra verdens konfliktzoner.

MIN KAMP FOR RETFÆRDIGHED

Hvorfor er der så mange i USA, der sidder i fængsel for noget, de ikke har gjort? Hvordan er systemet bygget op, og hvad kan man gøre for at ændre det?

Ukraines krig bag kulissen

Oplev Ukraine-korrespondent Thea Pedersen fortælle om sine spændende og udfordrende rejser til det krigshærgede land.