CV
Jens Møller Jensen (f. 1959)
Ansat ved politiet i 1981 og har arbejdet med efterforskning i over 30 år. Blandt andet 10 år med efterforskning af grov narkotikakriminalitet og senest 11 år som drabschef og leder af afdelingen for Personfarlig Kriminalitet ved Midt- og Vestsjællands Politi samt Københavns Politi. En afdeling, der tæller sager som drab, drabsforsøg, bankrøverier og andre grove røverier, menneskehandel, seksuelle overgreb, vold, brand og særlige sager.
Jens Møller Jensen
Drabschef
I over 37 år har tidligere drabschef Jens Møller Jensen været med til at efterforske en lang række kriminelle sager.
Han har stået på gerningssteder midt om natten, talt med pårørende og mødt drabsmænd i jagten på retfærdighed.
En jagt, som i de fleste tilfælde har ført til opklaring af nogle af nyere tids største kriminalsager.
Mest kendt er nok ubådssagen, som i 2017 gik verden rundt. Men Jens Møller Jensen stod også i spidsen for efterforskningen under terrorangrebene i København ved Krudttønden og Synagogen. Han har været med til at efterforske drabet på revisoren på Østerbro, bomben på Hotel Jørgensen og sagen, pressen kaldte “morfarmorderen”.
Siden januar 2021 har Jens Møller været fast krimiekspert på TV 2, hvor han kommenterer på aktuelle kriminalsager. Desuden medvirker han som ekspert i TV 2 News-programmet Bag Forbrydelsen, sammen med tv-vært Janni Pedersen.
Bogudgivelser: “Opklaret – drabschefens erindringer” & “Efterforsket – drabschefens sager” skrevet i samarbejde med Stine Bolther (Politikens Forlag, 2018 & 2023)
Foredrag
Fra forbrydelse til straf – mød drabschefen og forsvareren
Hør om alt fra jagten på gerningsmanden og den intense efterforskning til forsvarsadvokatens arbejde og når den endelige dom falder i retten.
EFTERFORSKET – DRABSCHEFENS SAGER
Den tidligere drabschef Jens Møller Jensen fortæller om nogle af de mest tragiske og dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker.
Bag Forbrydelsen – om terror, drab og manhunt
Janni Pedersen og Jens Møller har stået på hver deres side af mikrofonen i de største kriminalsager de sidste mange år.
Vinterland og virkeligheden
I dette samtaleforedrag fortæller den tidligere drabschef Jens Møller og krimiforfatterne Janni Pedersen og Kim Faber om mødet mellem den virkelige verden og den fri fantasi i et opdigtet romanunivers.
FRA ANHOLDELSE TIL DOM
Kom helt tæt på makkerparret; drabschefen og anklageren, Jens Møller Jensen og Jakob Buch-Jepsen i ubådssagen.
GERNINGSSTEDET
Hvordan arbejder virkelighedens CSI? Hvordan læser henholdsvis en kriminaltekniker og en drabschef et gerningssted?
OPKLARET – Foredrag med drabschefen
Mød drabschef Jens Møller Jensen som åbent fortæller om sine over 37 år ved dansk politi.
