Forside > Nyheder > Virkeligheden overgår fantasien

Virkeligheden overgår fantasien

Stine Bolther

I et stort interview i Jyllands-Posten fortæller True Crime Agencys Stine Bolther om virkelighedens kriminalhistorie, etik og forfatterliv.

I anledning af den kommende weekends Krimimesse i Horsens har Jyllands-Posten interviewet forfatter, journalist og foredragsholder Stine Bolther. Her fortæller hun om sit mangeårige arbejde med virkelige kriminalsager, og hvordan hun tilgår det.

“De fleste drab udspringer af nogle følelser, som vi alle sammen kender til, så der er også en grad af identifikation i det her,” fortæller Stine Bolther i interviewet og fortsætter: “De fleste drab er motiveret af jalousi, og jalousien kan vi alle sammen genkende, det er bare de færreste af os, der reagerer så kraftigt på den. Heldigvis.”

Hun har skrevet ni bøger om virkelige forbrydelser, været kriminalreporter på bl.a. Ekstra Bladet og Kanal 5, og så er hun vært på vores populære podcast Danske Drabssager. I artiklen i Jyllands-Posten fortæller hun, at det har et dybere sigte, når hun gennemgår tidligere kriminalsager i podcast og bøger.

“Det handler om virkelige menneskers virkelige tragedier og ved at belyse dem kan vi måske forhindre lignende forbrydelser i fremtiden.”

Læs hele artiklen her og mere om Stine Bolther her.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.