Forside > Nyheder > Kriminelle Kvinder

Kriminelle Kvinder

Hvem er de kvinder, der bryder loven? Er deres motiver og bevæggrunde anderledes end mændenes? Og hvordan er deres kriminelle sind skruet sammen?

I true crime-bogen Kriminelle Kvinder giver syv dømte kvinder et sjældent og åbenhjertigt indblik i deres livshistorier og den forbrydelse, de har begået. Retspsykiater og næstformand i Retslægerådet Mette Brandt-Christensen og rets- og chefpsykolog ved Psykiatrisk Center Sct. Hans Tine Wøbbe dykker sammen med journalist og forfatter Kristina Antivakis ned i hver enkelt af de syv fortællinger og giver deres faglige bud på, hvad de mulige årsager til kvindernes kriminelle handlinger og sind er. De ser på samspillet mellem opvækst, misbrug, arv, miljø og diagnoser og forsøger udfra det at svare på, hvorfor det endte galt for de syv kvinder.

Bogen udkommer den 25. marts på Politikens Forlag, og de tre kan bookes til foredrag via os. Læs mere her.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.