Forside > Nyheder > I farten med Vlado

I farten med Vlado

9788740026542

Færdselsbetjent Vlado Lentz giver i ny bog et unikt indblik i politiets hverdag på strækninger og i situationer, hvor farten løb løbsk, opmærksomheden svigtede, og konsekvenserne blev fatale.

I den nye bog “I farten” tager Vlado Lentz, kendt fra tv-programmet Politijagt, os med ind i en virkelighed, de færreste kender, men som vi alle er en del af, hver gang vi bevæger os ud i trafikken.
Bogen skildrer ni rystende sager, der ikke kun handler om ulykker, men også om menneskerne bag: Dem, der satte al sikkerhed over styr, dem der overlevede, og dem, der aldrig kom hjem. Og om de pårørende, der må leve videre med spørgsmålene, vreden og savnet.

Vlado fortæller ærligt om livet som færdselsbetjent – om de dramatiske biljagter, de svære underretninger og de sager, der for altid har brændt sig fast i hans bevidsthed. Han viser, hvordan jobbet sætter spor, og hvad det kræver at stå midt i andres sorg uden selv at miste fodfæstet. Roligt, myndigt og med stor menneskelig indsigt giver han et sjældent indblik i, hvad der sker, når færdselsregler brydes, egoet tager over, og et øjebliks uopmærksomhed forandrer alting.

Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Franziska Weiss Lauritzen og udkommer på Politikens Forlag den 25. februar.

Foredrag med afsæt i bogen og i Vlados arbejde kan bookes via os.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.