Forside > Foredragsholdere > Claus Borg Reinholdt
Claus Borg Reinholdt

CV

(f. 1978)  Efter gymnasietiden i Haderslev i 1998, rejste Claus til Rusland for at gå på sprogskole. Herefter startede han på universitetet for at studere russisk, men droppede studierne til fordel for journalistuddannelsen på SDU, hvor han dimitterede i 2004.

Siden arbejdede han som radiovært hos Nordjyske Medier og blev herefter ansat på TV 2 i 2006, hvor han har dækket konfliktområder bl.a. i Syrien, Irak, Libyen og Ukraine.

I 2008 tog Claus orlov i et år fra TV 2 og rejste til Georgien for at arbejde som projektleder i Institute for War and Peace Reporting.

Claus Borg Reinholdt

Journalist

Udenrigskorrespondent for TV 2, hvor han dækker Rusland og Ukraine.

Claus har siden 1998 beskæftiget sig med det postsovjetiske område og bl.a. boet i Kazakhstan, Georgien og Rusland af flere omgange. Fra 2020 boede han i Sankt Petersborg med sin familie, men da krigen i Ukraine brød ud, måtte de hastigt flytte til Danmark.

Siden da har han fortsat dækket krigen dels fra Danmark, dels fra fronten i Ukraine.

Hver måned rejser han til Ukraine for at dække krigens uhyrligheder. Han har ingen faste opholdssteder, men rejser derhen hvor historierne er.

Foredrag

Ruslands krig i Ukraine

Fortællinger fra Ruslands krig i Ukraine

Få et indblik i krigen i Ukraine med TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt

Læs mere