Forside > Retspsykologi > De påsatte brande

De påsatte brande

Hvor mange er pyromaner? Er det altid en mand, som bliver seksuelt opstemt af at tænde ild? Eller kan der være andre faktorer, som spiller ind?

Kriminalpsykolog Charlotte Kappel fortæller i dette foredrag om, hvordan hun startede sin karriere, om sit samarbejde med dansk politi og hvordan det blev brandstiftelse, der kom til at få fokus i hendes forskning og hverdag.

Hun fortæller om forskellen på en pyroman og en brandstifter, som mange tror, er den samme kategori.

Brandstiftelse har ændret sig markant igennem årene. Brandstiftelse i 1860’erne er dermed ikke det samme som i 2019. Men hvad er forskellen? Er der forskel på mandelige og kvindelige brandstiftere? Er der nogle professioner eller bestemte typer af mennesker, som oftere bliver brandstiftere end andre? Og hvorfor?

Publikum kan se frem til at høre om de gængse problematikker, politiet støder på i opklaringen af brandstiftelse, kulturelle og demografiske forskelle på brandstiftere og generelle trends gennem tiderne.

Desuden får publikum mulighed for selv at reflektere og blive klogere på sig selv.

Foredragsholder

Charlotte Kappel
Kriminalpsykolog

Emner