Forside > Krimireporter > Derfor svindlede Britta Nielsen

Derfor svindlede Britta Nielsen

I 40 år havde Britta Nielsen givet penge til de svageste via sit arbejde i Socialstyrelsen. I virkeligheden stak hun millioner i sine egne lommer.

Da sagen kom frem, viste det sig, at hun havde stjålet 117 millioner fra velfærdsstaten for at skabe sit eget paradis i verdens mest ulige land og give sine børn overklasseprivilegier.

Det fortæller TV 2-journalist Emil Ellesøe Ditzel om på dette foredrag, hvor publikum kommer helt tæt på sagen. Han har fulgt Britta Nielsens spor tæt siden flugten i Sydafrika, og har brugt sin viden både i bogen ”Britta”, og i TV 2’s dokumentarserie om Brittas svindel.

I foredraget fortæller han på baggrund af sin research om Britta Nielsens liv og hendes motiver for at svindle. Han forklarer, hvordan at manglende kontrol, politiske ambitioner og embedsmændenes ændrede rolle alle sammen har spillet en uheldig rolle i sagen. Og så giver han sit bud på, om nogle af millionerne stadig ligger gemt derude.

Foredragsholder

Emner