Forside > Politi og Beredskab > FØRST PÅ GERNINGSSTEDET

FØRST PÅ GERNINGSSTEDET

Hvordan er det at stå ansigt til ansigt med koldblodige forbrydere? Møde psykisk uligevægtige personer, der har taget deres livs mest fatale beslutning? Og hvad sker der egentlig med betjentene, når de tager uniformen af og går hjem til deres familier?

I foredraget Først på gerningsstedet tager tidligere politibetjent Martin Q. Magnussen og journalist Mette Sofie Thrane publikum helt tæt på virkelighedens politiarbejde, hvor danske betjente træder ind i scener præget af kaos og ubærlige beslutninger.

Foredraget tager udgangspunkt i en række virkelige sager, som også er beskrevet i bogen En Tynd Blå Linje, og giver et sjældent indblik i de øjeblikke, hvor alt er på spil.

Mette Sofie Thrane formidler fortællingerne som journalist og interviewer, mens Martin Q. Magnussen deler sine oplevelser fra frontlinjen. Sammen åbner de døren til politiets mest afgørende minutter, de svære efterspil og de mennesker, der står tilbage, når sirenerne er slukket.

Publikum kan se frem til en aften, der gør indtryk, og hvor fakta og personlige erfaringer smelter sammen til et ærligt og rørende portræt af dem, der kommer først, når alt er brudt sammen.

Foredragsholdere

MARTIN Q. MAGNUSSEN
Politibetjent

METTE SOFIE THRANE
Journalist og forfatter

Emner