Forside > Efterforskning > FRA ANHOLDELSE TIL DOM

FRA ANHOLDELSE TIL DOM

Kom helt tæt på makkerparret; drabschefen og anklageren i ubådssagen.

Jens Møller Jensen og Jakob Buch-Jepsen giver i dette samtaleforedrag et helt unikt indblik i drabssagen, som hele verden fulgte.

Hør om den storstilede efterforskning til lands, til vands og i luften. Herunder om det løbende samarbejde, og hvordan der arbejdes målrettet på, at nå hele vejen rundt i den komplekse sag. Publikum kommer både med ind i de indledende retsmøder, hvor gerningsmanden flere gange fik forlænget varetægtsfængslingen, inden den afsluttende retssag, og hvor under den mistænkte igen og igen kom med nye forklaringer.

De to mænd fortæller også om, hvordan det er at arbejde med en sag, der følges tæt af medierne, og hvordan det er at tale med de pårørende i den slags sager.

Det er en grusom historie, som alligevel giver håb om, at selv den mest bestialske forbrydelse ikke betaler sig. Retfærdigheden sker til sidst fyldest.

Foredragsholdere

Emner