Afdeling Q-thrilleren ”Døde sjæle synger ikke” er skrevet af forfatterparret Line Holm og Stine Bolther i samarbejde med den verdensberømte forfatter Jussi Adler-Olsen. Forfattertrioen har i deres nye fælles bog bragt en ny hovedperson, Helena Henry ind Afdeling Q i kælderen under Politigården, og dermed blæser der nye vinde over Carl, Rose, Assad og Gordon.
”Døde sjæle synger ikke” er bestemt ikke Holm & Bolthers første fælles udgivelse. Fra 2020 til 2023 udkom krimierne “For Barnets Bedste”, “Lovløs” og “Natjæger” i serien om den yngre politihistoriker Maria Just, som arbejder på Politimuseet i København. De to andre hovedpersoner er efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin, og forfatterne har høstet mange stjerner i diverse anmeldelser.
Hvert bind handler om magtmisbrug, politik, kriminalitet, ondskab og misforstået godhed i såvel historien såvel som i nutiden.
Med udgangspunkt i krimien og thrillerens mange tematikker fortæller Holm & Bolther på foredraget om deres forfatterskab og samarbejde.
Hør blandt andet hvordan de bliver inspireret af virkelige hændelser i fortiden, bruger virkelighedens efterforskningsmetoder i deres fortælling og indsigt i det politiske spil.
Hvordan persongalleriet bliver bygget op, spændingskurver og hvilke fortællermæssige greb de bruger.
Hvordan samarbejdet med Jussi Adler-Olsen er, og hvordan man sætter sig ind i en anden forfatters fantasi og univers.
Og hvordan de kender slutningen af deres historier på forhånd, men alligevel bliver overrasket over persongalleriets udvikling undervejs.
Krimien For Barnets Bedste udkom 3. september 2020, Lovløs udkom 2. februar 2022, mens tredje bind Natjæger udkom 15. maj 2023. Krimithrilleren Døde sjæle synger ikke udkom 27. marts 2025. Alle er udkommet på Politikens Forlag. Læs mere her.
Hvis det ønskes holder Line Holm og Stine Bolther også foredrag sammen med Jussi Adler-Olsen. Læs mere her.
Foredragsholdere
Stine Bolther
Journalist og forfatter

Line Holm
Journalist og forfatter

Jussi Adler-Olsen
Forfatter
Frederik Strand
Museumsleder for Politimuseet


