LOVLØS

Krimierne “For Barnets Bedste” og “Lovløs” er de første to bind i serien om den yngre politihistoriker Maria Just, som arbejder på Politimuseet i København. De to andre hovedpersoner er efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin.
Bøgerne er skrevet af de to journalister og forfattere, Line Holm og Stine Bolther, og foruden jagten på den bestialske morder handler bind 1 også om forældre og børns ubrydelige bånd. Om magtmisbrug, politik og misforstået godhed i såvel historien såvel som i nutiden.

Med udgangspunkt i krimiens mange tematikker tilbyder Holm & Bolther forskellige foredrag, som bliver skræddersyet, så det passer til jeres ønsker.

Hør blandt andet om, hvordan de bliver inspireret af virkelige hændelser i fortiden, bruger virkelighedens efterforskningsmetoder i deres fortælling og indsigt i det politiske spil.
Hvordan persongalleriet bliver bygget op, spændingskurver og hvilke fortællemæssige greb de bruger.
Og hvordan makkerparret kender slutningen af historien på forhånd, men alligevel bliver overrasket over personernes udvikling undervejs.
Fordi en stor del af bogen netop foregår på Politimuseet holder Line Holm og Stine Bolther også foredrag sammen med virkelighedens politihistoriker, Frederik Strand. På dette foredrag hører publikum både om arbejdet med de mange spændende sager i virkeligheden – og når historien danner baggrund for fiktionens verden. Hør Frederik Strand fortælle om de uopklarede sager fra politiets arkiv, og trådene til historien i bøgerne.
Krimien For Barnets Bedste udkom 3. september 2020 og andet bind i serien Lovløs udkom 2. februar 2022. Begge på Politikens Forlag

Foredragsholdere

Stine Bolther
Journalist

Line Holm
Forfatter

Frederik Strand
Museumsleder for Politimuseet

Emner