Rejseholdet startede helt tilbage i 1927 med få mand, men senere voksede gruppen og specialisterne fik travlt rundt i alle dele af Danmark, Grønland og Færøerne.
Med perspektiver til nutidens højteknologiske efterforskning fortæller Bent Isager-Nielsen om både de mange nye muligheder, betjentene har fået igennem årene, men også de udfordringer, dansk politi står overfor i dag.
Hør også hvordan DR-dramaserien Rejseholdet kom i stand, hvilke skuespillere, Bent Isager-Nielsen har haft med på arbejde og hvordan det var at se sig selv, kollegerne og ikke mindst de mange drabelige sager blive fortolket i den populære serie.
Det legendariske Rejsehold er omgæret af meget mystik og det er også skildret i den store danske biograffilm Rejseholdet – det første mord.
Som noget helt nyt medbringer Bent Isager-Nielsen billeder og videoklip fra både virkelighedens og fiktionens verden.

