De fleste kender Vlado fra den populære tv-dokumentar ‘Politijagt’ på Discovery Plus.
Han har været politibetjent i mere end 37 år og de sidste mange år været ansat som færdselsbetjent for Midt- og Vestsjællands Politi.
På foredraget kommer publikum helt tæt på den charmerende betjent og hans spændende liv og arbejde.
Publikum ser klip fra programmet, og Vlado fortæller anekdoter man ikke får med i tv-programmet.
Som færdselsbetjent er han ofte blevet overrasket over, hvor ubetænksomt nogle danske bilister opfører sig i trafikken. Samtidig har han også set de fatale og ulykkelige resultater af trafikanternes kørsel, og det har været med til at forme ham både som menneske og politibetjent.

