Forside > Nyheder > ÅRETS JULEGAVE

ÅRETS JULEGAVE

Årets julegave

Juleaften nærmer sig, og her hos True Crime Agency kan vi anbefale flere af årets mange spændende True Crime-bøger: 

“På ofrenes side” er et spændende portræt af den tidligere anklager Anne Birgitte Stürup. Igennem hendes 45 år lange karriere har hun haft mange af de sager, som siden er gået over i Danmarks historien:  det dødelige overfald på avisbuddet, drabet på den italienske turist i København og ikke mindst serieforbryderen Amagermanden.

Bogen udkom i marts på Lindhardt og Ringhof.

“Opklaret – drabschefens erindringer” er biografen om Københavns Politis drabschef, Jens Møller Jensen, skrevet af journalist og forfatter Stine Bolther. I bogen fortæller han åbent og ærligt om jagten på gerningsmænd og hvordan man takler at stå overfor de værste forbrydelser.

Læs om terrorangreb i København, voldtægtsforbrydere og ikke mindst opklaringen af den såkaldte Ubådssag.

Bogen udkom i oktober på Politikens Forlag

“Jagten på morderne stopper aldrig” er historiker Frederik Strands spændende beskrivelse af, hvordan dansk politi er blevet dygtigere og dygtigere som årene er gået. Med de genåbnede drabssager som rød tråd hører vi, hvordan politiet aldrig opgiver at få fanget en morder, og hvordan nye efterforskningsmetoder hele tiden gør det sværere for morderne at slippe afsted med deres ugerning.

Bogen udkom i februar på Lindhardt og Ringhof.

“De 7 dødssynder” er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. 

Bogen udkom i september på Lindhardt og Ringhof.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.