Forside > Nyheder > Holm og Bolther filmatiseres

Holm og Bolther filmatiseres

IMG_0956

Den anmelderroste debutkrimi For Barnets Bedste skal filmatiseres, fortæller forfatterne, Stine Bolther og Line Holm.

Scanbox Productions har købt rettighederne til at filmatisere bogen, som udkom i september 2020. Krimien har haft stor succes hos læsere og lyttere, og den er allerede solgt til 5 forskellige lande, heriblandt Tyskland og Norge. Selv om bogen er fiktion, er der masser af true crime-detaljer og 1:1 efterforskningsmæssige skridt.

Nu skal forfatternes fiktive krimiunivers så omdannes til levende billeder, og producenterne har i dag udtalt: “Vi glæder os til at bringe Holm og Bolthers univers og deres fabelagtige karakterer fra bog til lærred,” siger Thor Sigurjonsson og Bylgja Aegisdottir fra Scanbox Productions.

Også Line Holm og Stine Bolther glæder sig:

”Det er selvfølgelig sin sag som forfattere at overdrage vores univers og læsernes indre billede af vores historie til filmatisering, men Scanbox Productions har fra vores første møde vist, at de forstår romanens karakterer, univers og tone. De har præsenteret os for en spændende vision, hvor de vil levendegøre fortællingen om vores rødhårede politihistoriker Maria Just og de umage drabsefterforskere Mikael Dirk og Frederik Dahlin.”

Læs mere om forfatterparret og deres spændende foredrag hos os her.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.