CV
Christina Ehrenskjöld, journalist og forfatter, har beskæftiget sig med politi- og retsreportage og gravet i lukkede kriminelle miljøer i snart 20 år.
Siden 2023 har Christina Ehrenskjöld udgivet to bøger, som placerer sig hjertet af genren true crime.
Hun har skrevet den anmelderroste “At afsløre en morder – forbrydelser anklageren aldrig glemmer” om tidligere advokaturchef Jeanette Wincentz Andersens arbejde i bl.a. danske retssale gennem 40 år.
Christina Ehrenskjölds seneste værk “Kvinderne bag vesten – i skyggen af en rocker” er skrevet i samarbejde med Stine Lukowski, og blot en måned efter udgivelse lå den på førstepladsen på Mofibos top 50 og bragede ind på bestsellerlisterne.
Christina Ehrenskjöld
Journalist og forfatter
Som journalist på Ekstra Bladet stod hun bag den prisbelønnede podcast “Præsten fra Helvede”. Det gjaldt senere tv-dokumentaren af samme navn på Viaplay.
Christina Ehrenskjöld er vært på flere populære podcasts – herunder om trafikdrab, hvor pårørende deler de mest tragiske øjeblikke i deres liv i håb om at forhindre vanvidskørsel.
Mennesker og skæbner er centrale for Christina Ehrenskjölds journalistik, og det foregår med stor respekt for ofre og pårørende, når hun indgående fortæller om sin karriere og de sager, der er krøbet ind under huden på hende og har udfordret hende professionelt. Om det handler om børn, der slår ihjel, partnerdrab, psykisk vold, likvideringer i forbindelse med organiseret kriminalitet eller skjulte ofre i rocker- og bandemiljøet, behandler den garvede kriminalreporter emnet sobert.
Christina Ehrenskjöld kan også bookes som interviewer og moderator på andre foredrag i True Crime Agency.
Portrætfoto: Peter Nørby
Foredrag
I SKYGGEN AF EN ROCKER – KVINDERNES HISTORIE
Tag med på en rejse ind i rockermiljøet fortalt via kvinderne, der lever og ånder i skyggen af et hypermaskulint broderskab.
Læs mere