Forside > Krimireporter > I SKYGGEN AF EN ROCKER – KVINDERNES HISTORIE

I SKYGGEN AF EN ROCKER – KVINDERNES HISTORIE

Kriminolog Stine Lukowski og kriminalreporter Christina Ehrenskjöld fører dig ind i hjertet af en subkultur, hvor reglerne er hårde, og mændene dominerer scenen. Men blandt dem findes kvinderne – koner, mødre, søstre og døtre – hvis historier sjældent når frem til offentligheden.
Til dette foredrag får publikum indblik i de forskellige roller, kvinderne har spillet i rockermiljøet gennem tiden, og hvordan kvindernes historie har udviklet sig.
Kom ikke kun tæt på deres liv bag facaden af motorcykler, læderveste og rygmærker, men hør også om de komplekse spørgsmål om identitet og tilhørsforhold, der opstår, når ens kærlighedspartner, søn eller far er en del af et kriminelt univers.
Stine Lukowski og Christina Ehrenskjöld har skrevet bestselleren “Kvinderne bag vesten – i skyggen af en rocker” og kommer i løbet af foredraget ind på både de kvinder, der medvirker i bogen, men også andre kvinders historie og fortælling via de mange andre skæbner, de to foredragsholdere har mødt igennem deres arbejde.
Der vil også være tid til spørgsmål fra publikum.

Foredragsholdere

Christina Ehrenskjöld
Journalist og forfatter

Stine Lukowski
Cand.soc., kriminolog og socialrådgiver

Emner