Forside > Retssalen > Æresrelaterede forbrydelser

Æresrelaterede forbrydelser

Æresrelaterede forbrydelser har gennem årtier været genstand for politisk debat og en række lovgivningsmæssige initiativer i Danmark. Men hvordan har forståelsen af området udviklet sig, og hvad ligger bag ønsket om at kriminalisere bestemte handlinger og skærpe straffen for andre?

I dette foredrag tager retsforsker Sabba Mirza dig med gennem den historiske og politiske udvikling på området. Med afsæt i konkrete sager og sin mangeårige forskning undersøger hun, hvordan æresbegreber, familiære strukturer og social kontrol er blevet håndteret i dansk retspolitik.

Foredraget sætter også fokus på forholdet mellem politiske signaler og juridiske løsninger. Hvilke problemer skal lovgivningen løse? Hvilken betydning har den for de mennesker, den skal beskytte? Og hvad sker der, når politiske ambitioner møder virkelighedens komplekse straffesager?

Et foredrag for dig, der vil forstå baggrunden for den danske indsats mod æresrelateret kriminalitet og de retlige dilemmaer, der fortsat præger området.

Foredragsholder

Emner