Forside > Efterforskning > DE 7 DØDSSYNDER

DE 7 DØDSSYNDER

“Kan vi lære noget af forbrydernes utilgivelige gerninger?”

Det er et af de interessante spørgsmål, som tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og forfatter Stine Bolther ser nærmere på i foredraget De 7 Dødssynder.

Trioen tager fat i de 7 dyder og de 7 synder, som stammer fra den katolske tro. Uanset om man er troende eller ej er der lagt op til spændende dillemaer og overvejelser, når de to erfarne og populære foredragsholdere sætter hinanden stævne.

Kan vi forstå vores samtid og lære af andres udåd?

Kan vi med afsæt i grusomhederne blive bedre mennesker i fremtiden?

Med afsæt i deres brede erfaring som henholdsvis tidligere drabschef, tidligere professor i retsmedicin og kriminalreporter fortæller de om sager, som har gjort indtryk på dem, hvordan de blev efterforsket og hvilke problemer, der opstod undervejs. Og så stiller de spørgsmålet: Findes der onde mennesker eller blot onde handlinger?

Publikum kan se frem til en aften om livet, døden og hvorfor det onde findes i os alle.

Stine Bolther har skrevet bogen De 7 Dødssynder om og med Bent Isager-Nielsen og Hans Petter Hougen. Bogen udkom i 2018 

Foredragsholdere

Hans Petter Hougen
Retsmediciner

Stine Bolther
Journalist og forfatter

Emner