Forside > Efterforskning > Livet som drabschef – kom med bag afspærringen

Livet som drabschef – kom med bag afspærringen

“Roskildes Wallander”, tidligere drabschef Ove Pedersen, fortæller fængende om et helt liv med efterforskning af de aller værste sager.

Fra sin tid ved Kriminalpolitiets Drabsafdeling på Politigården i København i 80erne, hvor den første store rockerkrig buldrede, og Bullshit-lederen Makrellen blev dræbt af Jønke. I samme periode blev to unge mænd skudt og dræbt på Femøren på Amager, og jagten på den fløjtende gerningsmand satte ind.

Siden efterforskede Ove Pedersen udfra sit kontor på politigården i Roskilde, hvor han frem til sin pension arbejdede for det nuværende Midt- & Vestsjællands Politi.

Ove Pedersen har ledet efterforskningen af et utal af de mest bestialske drab, seksuelle og voldelige overgreb på børn, store ulykker, katastrofer og terror.

På foredraget kommer vi bl.a. tæt på flere af drabssagerne, dødsulykken på Roskilde Festivalen i 2000, terrorsagen fra Kundby, hvor en blot 15-årig pige blev anholdt og sigtet for forberedelse af bombesprængninger, og vi hører også om flere af de grusomme sager, hvor børn og unge er blevet udsat for seksuelle og voldelige overgreb fra personer der har stået dem nær.

Foredragsholder

Ove Pedersen
Drabschef

Emner