Forside > Nyheder > Med døden på arbejde

Med døden på arbejde

Døden på arbejde

To erfarne retsmedicinere tager os i ny bog med på arbejde verden rundt i forbindelse med naturkatastrofer, krig, terror og tortur.

Forfatterne bag bogen “Med døden på arbejde” er norske Sidsel Rogde og vores egen Hans Petter Hougen, som begge har en lang karriere som retsmedicinere bag sig. Bogen udkommer den 18. marts 2021 og det er en ærlig, åbenhjertig og nogle gange rystende brevveksling gennem knap tre årtier.

Hougen og Rogde bruger hinanden som både faglige sparringspartnere og som en trøstende skulder, når der er brug for det. Sammen og hver for sig har de oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som i flere tilfælde overgår fantasien.

I bogen kommer vi tæt på terrorangrebet i 2011 på Oslo og Utøya, tsunamien i Thailand i 2004, branden på Scandinavian Star i 1990 samt krigshandlingerne på Balkan i 1990erne og i Gaza i dag – og til mange andre steder verden over, hvor et menneskeliv ikke er meget værd. Det er forlaget Lindhardt og Ringhof der udgiver bogen i Danmark.

Læs mere om Hans Petter Hougens mange forskellige foredrag her, og spørg endelig, hvis et fælles foredrag med Sidsel Rogde ønskes.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.