Forside > Nyheder > Ny bog: Bag tribunen

Ny bog: Bag tribunen

Bag Tribunen

Kom tæt på politichefens møde med fodboldens kampplads.

Det giver kuldegysninger og et sug i maven, når tusindvis af inkarnerede fodboldfans indtager tribunerne. Men den vilde kulisse, det høje decibelniveau og romerlysenes skær har en bagside. Det ved tidligere politichef og foredragsholder hos os, Mogens Lauridsen alt om.

Han har gennem en årrække bekæmpet fodboldvold sammen med kollegerne i dansk politi. I den nye bog Bag Tribunen går han sammen med journalist Maya Westander tæt på den særprægede kultur, der hersker blandt yderliggående fodboldfans. Bogen giver et unikt indblik i politiets arbejde i et miljø, der bærer præg af både arbejderklassehistorie og af de lokale rockergrupperingers rygmærker.

Bogen beretter også om, hvordan politiet på et nationalt plan håndterer, risikovurderer og registrerer voldelige fodboldfans. Og så kommer forfatterne med bud på, hvordan man dæmmer op for den voldelige del af kulturen, der med jævnlighed er genstand for debat.

De seneste år har journalist og forfatter Maya Stoltze Westander beskæftiget sig med krydsfeltet mellem fodboldfanmiljøet og kriminalitet og har herigennem opnået et indgående kendskab til den danske hooliganscene og miljøets komplekse dynamikker. I 2023 var hun medvært på Ekstra Bladets podcast Hooligans, som gav et sjældent indblik i en subkultur, der i vid udstrækning er lukket om sig selv.

Book et foredrag med udgangspunkt i bogen her.

Bogen udkommer på Politikens forlag 17. marts.

Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.

Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.