
I dag blev det offentliggjort, at hele seks af vores dygtige foredragsholdere er nomineret til dette års Mofibo Awards.
I kategorien Krimi og Spænding er de prisnominerede:
Kim Faber & Janni Pedersen for deres lydbog ”Skyggeriget”. Kim Faber og Janni Pedersen kan bookes til foredragene ”Kunsten af skabe en gerningsmand” samt ”Vinterland og virkeligheden”.
Line Holm & Stine Bolther er nomineret for deres lydbog, ”Lovløs”. Makkerparret Holm og Bolther kan bl.a. bookes til foredraget ”Lovløs”, hvor de fortæller, hvordan de omsætter virkelighedens forbrydelser til et spændende plot i deres fælles krimier, ”For barnets bedste” og ”Lovløs”. Parret er aktuelle med bind nummer tre, Natjæger 15. maj 2023.
Lotte Petri & Hans Petter Hougen er nomineret for lydbogen ”Udyret og Specialisten”. Petri og Hougen fortæller i deres fælles foredrag ”Udyret”, hvorfor de som krimiforfatter og tidligere retsmediciner er gået sammen som forfatterpar, og hvordan de bruger hinandens erfaringer og rå fantasi til at skrive kriminalromaner.
Da det er en lydbogspris, er lydbogsindlæseren naturligvis også vigtig, og i de tre tilfælde det den uovertrufne Dan Schlosser, der har indtalt bøgerne.
Gå ind og stem på dem, du synes skal vinde her:
https://awards.mofibo.com/dk/da/votings/krimi-og-spaending/
Sidste chance er den 29. januar 2023, og vinderen offentliggøres den 16. marts 2023 ved en stor prisfest i København.
Nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sørger vi for at holde dig opdateret om nye foredrag, billetsalg og foredragskalender.
Vi udsender nyhedsbrevet 8-10 gange årligt.